NYHED

Virtuel Lommelygte™ – Lys du ikke vidste, du manglede

Aggratech præsenterer stolt Virtuel Lommelygte™ – den revolutionerende app, der redefinerer, hvad det vil sige at se lyset.

Hvor traditionelle lommelygte-apps har fokuseret på funktionalitet, brugeroplevelse og faktisk at lyse, går Virtuel Lommelygte™ nye veje ved at skære den overflødige teknologi væk og give dig det, du egentlig har brug for: et skarpt, højopløseligt billede af en tændt lommelygte.

Features

  • 8K PNG-teknologi™ – Billedet er nøje udvalgt fra Aggratechs omfattende lommelygte-arkiv.
  • Dark Mode Kompatibel – Sluk skærmen for en endnu mere strømbesparende oplevelse.
  • Automatic Illumination Control™ – Appen justerer selv telefonens lysstyrke til minimum, og låser den der.

Brugeroplevelse i særklasse

Ved at eliminere forstyrrende funktioner som lysstyrkekontrol, SOS-tilstand eller faktisk lys, sikrer Virtuel Lommelygte™ en fordybende, distraktionsfri oplevelse.

Når appen åbnes, vises det statiske billede af en tændt lommelygte.
Intet mere. Intet mindre.

Swipe op? Intet sker.
Tryk og hold? Ingenting.
Ryst telefonen? Vi anbefaler det ikke, men det har ingen effekt.

Appen er designet til at være så let at bruge, at du nærmest glemmer, at du overhovedet har åbnet den.

Premium Abonnement™ (4,99 €/md.)

Opgrader til Virtuel Lommelygte Pro™ og få adgang til:

  • Et BILLEDE af en lommelygte i rød (samme billede, bare efter en tur i photoshop).
  • Muligheden for at låse billedet i horisontal tilstand.
  • Baggrundslyd af en pære, der aldrig tændes.
  • Offline-tilstand, hvor appen stadig viser billedet – også uden internet.

Citat fra vores chefudvikler

"Virtuel Lommelygte™ løser det fundamentale problem med lommelygter – at de faktisk lyser."
– Thomas Edison, Afdelingsleder: Virtuel Lommelygte Pro™, Aggratech

FAQ

Q: Virker appen som en lommelygte?
A: Nej.

Q: Kan man justere lysstyrken?
A: Nej.

Q: Hvorfor findes den?
A: Fordi vi kunne.

Download nu

Virtuel Lommelygte™ er tilgængelig på både Android og iOS, men kræver minimum 6 GB ledig plads, da billedet er i meget høj opløsning.

Aggratech – Lysere end nogensinde. Bare ikke i virkeligheden.


Prøv vores demo allerede nu

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang